Velkommen til Odder Vinterbadeklub

Velkommen til Rude Strand Badeanstalt – et ganske særligt sted ved Odderkysten, hvor vi deler glæden ved vinterbadning og det stærke fællesskab. Her mødes vi til havbad, saunagus, fuldmåneaftener eller bare en stille stund med ro og fordybelse.

I Odder Vinterbadeklub værner vi om en kultur, hvor vi hilser på hinanden, ser hinanden i øjenhøjde og tager fælles ansvar for vores badeanstalt.

Når alle følger de fælles rammer – fra god saunaskik og hensynsfuld adfærd til rengøring og respekt for privatliv – er vi alle med til at gøre oplevelsen tryg, indbydende og meningsfuld.